AAU logo

AAU Alumni

David Odgaard Ravn - Founder & CEO, Event Collective ApS

David Odgaard Ravn - Founder & CEO, Event Collective ApS

Teknologi har altid interesseret mig enormt meget. Dét sammen med menneske- og aktørforståelse gjorde Teknoantropologi som en oplagt uddannelse for mig.

Hvordan har jeg gjort brug af min uddannelse og AAU-kompetencer?

Teknoantropologi er en uddannelse, hvor man selv skal være med til at skabe efterspørgslen på arbejdsmarkedet. I krydsfeltet mellem Teknologi og Mennesker sker der rigtig meget spændende, som kun en tværfaglig profil kan gøre fyldest. Denne kombination så jeg som en oplagt mulighed for at starte virksomheder. Først som egen konsulent hos David R. Consulting, og senere med større EventTech platform med www.eventcollective.dk.
 

Mit bedste AAU-minde?

Mine bedste minder fra AAU-CPH er de utallige timer brugt på campus sammen med andre ligesindede, som er i samme båd. Den pressede projektintensiv viser karakter og skaber stærke bånd mellem ens medstuderende. Mange andre gode minder kommer fra det studieliv, som man selv var med til at skabe på et nyt campus som AAU-CPH i Sydhavnen.
 

Hvorfor valgte jeg at læse på Aalborg Universitet frem for på et andet universitet?

Den unikke kombination som AAU-CPH havde af uddannelser.
 

Hvorfor valgte jeg den uddannelse, jeg gjorde, og ville jeg have valgt anderledes i dag?

Teknologi har altid interesseret mig enormt meget. Dét sammen med menneske- og aktørforståelse gjorde Teknoantropologi som en oplagt uddannelse for mig. Jeg ville ikke have valgt anderledes, hvis jeg kunne vælge om.
 

Hvad drømte jeg om som nyuddannet?

At skabe noget for mig selv.
 

En typisk arbejdsdag for mig

Er at jeg sætter mig ind på mit kontor på Vester Farimagsgade nr. 15. Vi har lavet et partnerskab med Akademikernes Startup (via. Akademikernes A-kasse), og her et det et absolut privilegie at sidde sammen med over 50 virksomheder, som er virkelig passioneret for deres projekter. Jeg tror på, at jeg har de bedste kollegaer i hele landet på grund af det.
 

Mine fremtidsdrømme

At altid kunne stå op om morgenen og være glad for det man laver til hverdag.
 

Hvad betyder det, at Aalborg Universitet fortsat har en interesse i mig efter endt uddannelse?

Det er super godt! Jeg kunne godt selv have brugt nogen rollemodeller, da jeg studerede og ikke vidste, hvad der skulle ske, når jeg var færdig. Især når man har studeret på en ny uddannelse som Teknoantropologi.
 

Har du et godt karriereråd til studerende og nyuddannede?

Vær' dig selv, netværk og skab passionen for det du virkelig gerne vil lave. Folk køber ikke hvad du laver - de køber hvorfor du vil lave det.

 

Blå bog for David Odgaard Ravn

Uddannelse på AAU: Teknoantropologi

Fakultetstilknytning: Engineering & Science

Campustilknytning: Aalborg Universitet i København

Dimissionsår: 2016

Nuværende job: Founder & CEO, Event Collective ApS