AAU logo

AAU Alumni

Kender du vores nye områdeleder?

Kender du vores nye områdeleder?

ANSØGNINGSFRIST 13. JANUAR: Karrierecentret, som AAU Alumni er organisatorisk under, gennemgår lige nu en organisationsændring, som både medfører, at afdelingen får et nyt navn og søger en ny områdeleder.

På Aalborg Universitet opslås stillingen som leder (chefkonsulent) af AAU Karriere (tidligere Karrierecentret). Stillingen ønskes besat pr. 01.02.17 eller snarest muligt.
 

STILLINGSBESKRIVELSE

Som leder for AAU Karriere får du ansvaret for den enhed i Studieservice, der arbejder med studiernes og de studerendes forberedelse til arbejdsmarkedet. Du kommer til at stå i spidsen for indsatsen og skal i samarbejde med de faglige miljøer, relevante eksterne samarbejdspartnere, medarbejdere i enheden og med ledelsen i Studieservice og i de faglige miljøer prioritere og tilrettelægge arbejdet sådan, at AAU Karrieres indsats får størst mulig effekt på de studerendes beskæftigelse.

AAU Karriere rummer endvidere opgaver inden for universitetets indsats for alumner, herunder arrangementer og netværk for alumner, messeaktivitet, der har til formål at etablere kontakter mellem studerende og aftagere, brobygningsaktiviteter, surveyopgaver, kommunikation og administration.

Som led i strategien på Aalborg Universitet er det besluttet at gennemføre en øget satsning på at forberede de studerende til arbejdsmarkedet efter endt studietid. Fra de faglige miljøer er der stor interesse for indsatsen.  AAU Karrieres arbejdsområder er alle universitets tre campusområder i Aalborg, København og Esbjerg.

Universitetet har netop gennemført en organisationsændring sådan, at AAU Karriere får det bedst mulige grundlag for målrettet at arbejde med de studerendes arbejdsmarkedsparathed som sit fokus.

Organisationsændringen træder i kraft 01.01.17. samtidig med, at den nye leder tiltræder. Det bliver derfor en central opgave, at etablere en effektiv organisation og få samarbejdet med det omgivende universitet og samfund til at fungere optimalt.

Se hele stillingsbeskrivelsen