AAU logo

AAU Alumni

AAUs arrangementer

PhD defense by Vasiliki Panou

Klinisk Institut, Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital har den glæde at invitere til ph.d.-forsvar ved afdelingslæge Vasiliki Panou, Lungemedicinsk afdeling, som forsvarer ph.d.-afhandlingen: Risk Factors and Biomarkers for Malignant Mesothelioma

Tidspunkt

13.06.2019 kl. 13.00 - 16.00

Beskrivelse

Ph.d.-forsvaret finder sted

Torsdag den 13. juni 2019 kl. 13.00
I auditoriet, Forskningens Hus, Aalborg Universitetshospital

 

Vejledere

Associate Professor Oluf Dimitri Røe (hovedvejleder)
Onkologisk afdeling, Klinisk Institut, Aalborg Universitetshospital, Danmark

Associate Professor Ulla Møller Weinreich
Lungemedicinsk afdeling, Klinisk Institut, Aalborg Universitetshospital, Danmark

Professor Martin Bøgsted
Hæmatologisk afdeling, Klinisk Institut, Aalborg Universitetshospital, Danmark

Professor Ursula Falkmer
Onkologisk afdeling, Klinisk Institut, Aalborg Universitetshospital, Danmark


Bedømmere

Lektor Anne Estrup Olesen (formand)
Klinisk Institut, Aalborg Universitet og Klinisk Farmakologisk Enhed, Aalborg Universitetshospital, Danmark

Professor Torben Riis Rasmussen
Lungemedicinsk afdeling, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitetshospital, Danmark

Professor Bjørn Hilt
Institut for samfundsmedicin og sygepleje, Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet
Arbejdsmedicinsk afdeling, St. Olavs Universitetshospital, Norge

 

Om ph.d.-afhandlingen

Malignt mesoteliom er en aggressiv cancersygdom, som er stærkt forbundet med asbest eksponering. Både erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig eksponering af asbest kan forårsage malignt mesoteliom, men mesoteliom som følge af ikke-erhvervsmæssig asbesteksponering er underrapporteret. Der er mistanke om, at germline mutationer er involveret i malignt mesotelioms genese, men deres spektrum og forekomst er ukendte. Region Nordjylland i Danmark har en ekstraordinær høj forekomst af malignt mesoteliom som følge af to store asbestindustrier, der lå centralt i Aalborg og beskæftigede over 25.000 medarbejdere i mere end seks årtier.

Denne afhandling er baseret på tre studier, som undersøger risikofaktorer for malignt mesoteliom, især ikke-erhvervsmæssig asbesteksponering og genetisk disposition. Desuden skitseres de vigtigste nuværende og fremtidige biomarkører for malignt mesoteliom.

Det første studie opsummerer de etablerede og mest lovende fremtidige biomarkører i diagnosen og prognosen samt prædiktion af behandlingseffekt.

Det andet studie viser, at ikke-erhvervsmæssig asbest eksponering har haft stor indflydelse på udvikling af malignt mesoteliom blandt nordjyske mænd og kvinder, da det er hovedårsagen til mesoteliom for kvinder og det er impliceret i mesoteliom patogenesen for flertallet af mænd. Studiet identificerer også et "hotspot ", hvor befolkningen har større risiko for malignt mesoteliom. Desuden viser studiet, at mandlige og kvindelige patienter har forskellige eksponeringsprofiler for asbest.

Det tredje studie beskriver 13 gener med arvelige mutationer hos patienter med malignt mesoteliom. Seks af disse gener er overrepræsenteret i en malignt mesoteliom- versus en ikke-kræft-population. Desuden identificeres kliniske faktorer, der kan forudsige en arvelig mutation. Endelig afslører studiet, at de fleste muterede gener er involveret i DNA reparation, den homologe rekombinations-signalvej.

Arrangør

Klinisk Institut, Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital

Adresse

Forskningens Hus, Sdr. Skovvej 15, 9000 Aalborg