AAU logo

AAU Alumni

Arrangementer


Dine arrangementer

Hvis du ønsker at holde arrangementer og aktiviteter målrettet alumner fra dit studie, er det helt oplagt, at du selv står for disse, evt. sammen med nogle kolleger. På studiet ved I selv, hvad der rører sig og er af nyhedsinteresse for jeres alumner. 

Når arrangementets indhold er på plads, kan du selv sende en invitation direkte til dine alumner via medlemsdatabasen. Under punktet om mailudsendelser kan du læse mere om, hvordan du gør. 

Hvis du ønsker et nyhedsopslag på AAU Alumnis hjemmeside omkring dit arrangement, skal du sende følgende til alumni@adm.aau.dk:

  • Overskrift: kort og konkret – max 40 tegn
  • Manchet: målgruppe og lokation. Fx: For international students and alumnis at AAU in Aalborg eller For alumner på AAU i København
  • Tekst: max 1.300 tegn inkl. mellemrum. Teksten skal være modtagerorienteret, levende og fokuseret på facts. Brug små afsnit (max 3 linjer), mellemoverskrifter, masser af luft, punktopstillinger osv. Hvad får læseren ud af at deltage - og gør det så personligt som muligt. 'Du' og 'dig' er meget effektfulde ord - skriv direkte og personligt. 
  • Husk registeringsdeadline
  • Kontaktperson: navn og mailadresse
  • Arrangør og evt. medarrangør
  • Adresse
  • Evt. billede. Skal være i aflangt format
     

Tag os med på råd

Ønsker du råd til markedsføring og planlægning, og/eller er du interesseret i at invitere alumner fra andre studier, er du velkommen til at kontakte AAU Alumni, for en snak om, hvordan du gør det bedst.
 

AAU Alumnis arrangementer

AAU Alumnis sekretariat afholder diverse arrangementer for alle alumne på tværs af fakulteter og uddannelse.

Eksempelvis er det sekretariatet, der varetager den store årsfest for alle alumner, mentorprogram for alle alumner og studerende, arrangementer i primært Aalborg, men også København, Aarhus og Esbjerg.

Se AAU Alumnis arrangementer her.