Spring til indhold

AAU Alumni-portræt

Opret dit eget portræt

AAU Alumni - Få dit eget portræt
Se portrætter fra vores alumner her

AAU Alumni-portræt

Opret dit eget portræt

AAU Alumni - Få dit eget portræt

Brand dig selv, dit studie og AAU med et portræt

Din historie og de valg, du har taget på din karrierevej, er helt særlige, og AAU Alumni vil meget gerne dele din historie til inspiration for andre. Omdrejningspunktet i portrættet er din tid på AAU, og det du har fået med i bagagen. 

Portrætterne er en del af universitetets identitet og arv, og dit bidrag er med til at vise en følelse af stolthed og loyalitet. For at oprette dit eget portræt, skal du være færdiguddannet, være registreret med aktiv profil i AAU Alumni og som minimum modtage alumnenyt.

Sådan gør du

  1. 1

    Vælg en spørgeguide

    Vælg nederst på siden den spørgeguide, der passer bedst til din nuværende situation. Du vælger selv, om du besvarer spørgsmålene på dansk eller engelsk. Som det allerførste bliver du bedt om at give samtykke.

  2. 2

    Tag dig god tid

    Det er vigtigt, at du svarer uddybende på alle spørgsmålene – på den måde bliver portrættet bedst, mest interessant og mest individuelt. Mangelfulde besvarelser vil ikke publiceres.

  3. 3

    Find "AAU-brillen" frem

    Du skal besvare spørgsmålene med afsæt i din AAU-tid og de kompetencer, du har fået med dig. Portrættet sendes til dit tidligere studie. Måske følger de op, hvis de ønsker nogle enkelte spørgsmål uddybet. 

  4. 4

    Find dine bedste billeder

    Du sender to billeder - fx et portrætbillede, billeder fra studietiden eller billeder fra dit arbejde - via mail til alumni@aau.dk. Dine billeder skal gerne være i god kvalitet, i bredformat og minimum 800 pixel i bredden. Når du sender billeder, accepterer du, at AAU må benytte dem i forbindelse med markedsføring af dit portræt!

    Dit portræt kan først publiceres, når vi har modtaget egnede billeder.

Når dit portræt publiceres

Som udgangspunkt publiceres din tekst, som du har skrevet det. Vi forbeholder os dog ret til ikke at publicere mangelfulde/ufærdige besvarelser. AAU Alumni foretager korrekturlæsning og udarbejder en manchet. Når dit portræt er publiceret, modtager du besked med et link. 

Når du er en del af AAU Alumnis portrætserie accepterer du, at dit portræt publiceres på AAU Alumnis hjemmeside. Portrættet kan også deles på AAU Alumnis profiler på LinkedIn og Facebook og gennem netværkets nyhedsmails. Dit portræt eller dele heraf kan desuden anvendes af AAU og dit tidligere studie. I nogle tilfælde vil vi oversætte din besvarelse
(DA-EN/EN-DA).

Du er velkommen til at kontakte AAU Alumni, hvis du har rettelser eller spørgsmål til udfyldelsen af portrætspørgsmålene.

Læs mere om Samtykke for behandling af data  og Samtykke for markedsføring

Vælg den spørgeguide, der bedst passer til dig

Få dit eget portræt
Spørgeguide til selvportrætter - DANSK
For AAU-alumner med mindst 1 års erhvervserfaring
Udfyld her
Spørgeguide til Ph.d.-portrætter - DANSK
For AAU-alumner der har færdiggjort en Ph.d.
Udfyld her
Spørgeguide til Dimittendportrætter - DANSK
For AAU-alumner med mindre end 1 års erhvervserfaring
Udfyld her
Spørgeguide til selvportrætter - ENGELSK
For AAU-alumner med mindst 1 års erhvervserfaring
Udfyld her
Spørgeguide til Ph.d.-portrætter - ENGELSK
For AAU-alumner der har færdiggjort en Ph.d.
Udfyld her
Spørgeguide til Dimittendportrætter - ENGELSK
For AAU-alumner med mindre end 1 års erhvervserfaring
Udfyld her