AAU at Work - Iværksættergrill hos Debito

AAU at Work - Iværksættergrill hos Debito

De to iværksættere Morten Holst Henriksen og Christoffer Baadsgaard tænder op i grillen og inviterer indenfor til en inspirationsrig og spændende eftermiddag/aften i deres virksomhed Debito, hvor du får mulighed for at netværke med andre alumner.

Tidspunkt

31.08.2017 kl. 16.30 - 19.00

Beskrivelse

Vær med når iværksætterne Morten Holst Henriksen og Christoffer Baadsgaard, der begge har en baggrund fra Aalborg Universitet, inviterer indenfor i deres inkassovirksomhed Debito.

I dag kører virksomheden inkasso for nogle af Danmarks største virksomheder og har været nomineret til adskillige priser, blandt andet ”Entrepreneur of the year” samt ”Venture Cup”, for at gentænke inkasso og gøre op med de klassiske inkassovirksomheder.

Debitos mission er at gøre inkasso lige så let som at bestille en pizza på Just-Eat – og virksomheden er godt på vej. Virksomheden har i foråret 2017 modtaget en række større investeringer fra en række spændende investorer, herunder den danske stat.

Ved dette AAU at Work arrangement gør Debito dig klogere på iværksætteri som karrierevej. Med tips, tricks og røverhistorier vil de fortælle om deres vej på arbejdsmarkedet og sætte spørgsmålstegn ved, hvad det egentlig er man skal lave efter universitetet.

Du inviteres derfor til en inspirationsrig og spændende eftermiddag/aften med mulighed for at snuse til iværksætterbranchen og netværke med alumner fra AAU. 

Arrangementet afholdes den 31.august fra 16.30-19.00 hvor Debito vil være vært med grill og øl/sodavand.

Det er gratis for alumner og kandidatstuderende at deltage.

 

 

 

Arrangør

Debito og AAU Alumni

Adresse

Alexander Foss Gade 9, 9000 Aalborg

Tilmelding inden

30.08.2017 kl. 23.00

Gå til arrangementslisten